Men af den styrke, man finder til at rejse sig igen. Jeg er Thomas, ICF Level 2 coach, veteran og tidligere butikschef.

Min rejse
Min vej har aldrig været snorlige. Som barn var jeg ordblind og talblind, og en lærer sagde, at jeg aldrig ville blive til noget. Det lærte mig, at hvis jeg ikke passede ind i andres rammer, måtte jeg bygge mine egne.
Som 18-årig meldte jeg mig ind i Hjemmeværnet. Det blev starten på en militær karriere med værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og to udsendelser til Afghanistan.
19. august 2010
Under en mission i Helmand-provinsen blev vores pansrede køretøj ramt af en vejsidebombe. Jeg brækkede ryggen, og min militære karriere var slut.
Den sværeste kamp kom bagefter: følelsen af at have svigtet kammeraterne og at have mistet min identitet. Jeg måtte bygge mit liv op igen.
Det civile skifte
Jeg tog en akademiuddannelse i ledelse og arbejdede i en årrække som butikschef og leder hos blandt andre Philip Morris, Espresso House og Emmerys. Omstillingen var svær, og jeg mærkede selv prisen for langvarigt pres.
I dag
Feedbacken fra medarbejdere og chefer var altid den samme: Min styrke var at udvikle, støtte og flytte mennesker. Det blev starten på min ICF Level 2-uddannelse.
Nu er det min mission at give tilbage. Ingen skal stå alene i et livsskifte uden en klar plan.
Samtalerne følger de højeste internationale standarder for professionel coaching.
Alt, hvad vi drøfter, bliver mellem os.
Instruktør og uddanner af soldater, og civil leder med drifts- og personaleansvar.
Jeg er fortsat aktiv i Reserven og Hjemmeværnet.
Når jeg ikke coacher eller holder foredrag, finder du mig i styrketræningslokalet, ude at rejse eller derhjemme med min forlovede og vores kat.
Jeg tror på, at en stærk fremtid bygges ved at passe på både sind og krop. Og at der altid er en vej videre, uanset hvor hårdt man rammer jorden.

Book en gratis samtale på 30 minutter. Uforpligtende og fortroligt.